Ønsker I at blive gift i kirken, så kontakt kirkekontoret eller den præst, som I ønsker skal vie jer. Så kan I aftale dato for brylluppet og tid for den samtale, I skal have med præsten forud for vielsen.

I Danmark har en kirkelig vielse præcis de samme juridiske bindinger som en borgerlig vielse på et rådhus. Forskellen består i, at man i kirken får Guds velsignelse af ægteskabet.

Forud for vielsen behøves en Prøvelsesattest. Den skal I søge om ved at logge Jer ind med NemID på www.borger.dk og søge: Vielse - ægteskabserklæring. Når kommunen har undersøgt, at der ikke er noget til hinder for at I kan blive gift, udstedes en Prøvelsesattest, som I modtager i Jeres E-boks. Den skal sendes til kirkekontoret på en sikker mail: klik her

I vil modtage en bekræftelse fra kirkekontoret på dato og tidspunkt for vielsen, og når datoen nærmer sig, kontakter præsten Jer for at gennemgå vielsen, ritual og salmer. 

Har du spørgsmål til disse emner, så kontakt kirkekontoret
på tlf.: 4589 2231 eller send sikker mail, klik her