Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Mad og meninger med Rasmus Willig

OKT
11

Mad og meninger med Rasmus Willig


Onsdag d. 11. oktober 2023, Kl. 18:30 til kl. 21:00
Gl. Holte Kirke
Jannik Theilgaard
Mad og meninger med Rasmus Willig

Klimadebatten raser, og alle ved, at der skal gøres noget nu. Men det er svært at omstille sig til en ny virkelighed, og der går ikke lang tid, før flere virksomheder skal til at aflægge et komplet etisk og grønt regnskab, hvis de skal overleve, for det spås, at forbrugsadfærden vil ændre sig radikalt. Det er forventeligt, at langt flere virksomheder, i takt med at klimakrisen tager til, vil stå med en bevisbyrde i offentligheden, så hvordan kan virksomheder, organisationer, store som små, tilpasse sig konkret og være i stand til at aflevere et retvisende grønt regnskab? Store kriser afføder altid kritik, og de, der bliver skydeskiver for kritik, vil som hovedregel ofte stå med et forklaringsproblem. Klimakrisen er anderledes, for det er svært at snige sig udenom, da der ikke længere bare er tale om forskellige holdninger, som brydes, men om et naturvidenskabeligt faktum, som alle de kommende år skal forholde sig til. Foredraget er uden omsvøb og går lige til pointen. Hvorfor er det så svært, og hvad skal der gøres konkret? Rasmus Willig er debattør og forfatter. Billetter kan købes fra 5. september indtil mandag den 9. oktober kl. 12.00.