NOV
23

Jens Olaf Pepke Pedersen: Kristendom og naturvidenskab. Under dette foredrag vil Jens Olaf Pepke Pedersen se på nogle af de store sammenstød mellem kristendom og naturvidenskab, som ofte bliver fremhævet af eftertiden, men som i samtiden ikke blev opfattet som større konflikter. Tværtimod fandt de fleste forskere inspiration i kristendommen, fordi der var en orden, man kunne afkode, og det var nærmest en kristen pligt at studere Guds skaberværk. Under den naturvidenskabelige revolution i 1500- og 1600-tallet var der et tæt samspil mellem naturvidenskab og den kristne tro, der var videnskabens egentlige motivation og legitimation. Naturvidenskaben blev således ikke udviklet som et modsvar til kristendommen. Men hvordan er samspillet mellem kristendom og naturvidenskab i dag, og hvordan ser en naturvidenskabelig forsker selv på forholdet mellem tro og viden? Jens Olaf Pepke Pedersen har siden 2003 været ansat som seniorforsker på Institut for Rumforskning ved DTU. Billetter kan købes indtil mandag den 21. november kl. 12, via kirkens hjemmeside, med i prisen er et godt måltid mad.