Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Coronanyt

Coronanyt


# Nyheder
Udgivet af Jannik Theilgaard, onsdag d. 13. januar 2021, kl. 14:49

På baggrund af de nye coronarestriktioner er kirken desværre nødsaget til at aflyse alle sogneaktiviteter til og med den 7. februar. Bemærk også, at der tages forbehold for afholdelse af de planlagte aktiviteter efter denne dato. Den nye aktivitet, Tag livet alvorligt!, er således udskudt til foråret, ligesom foredraget med Line Knutzon vil blive afholdt på et senere tidspunkt.

Om søndagen vil der blive afholdt en kort andagt uden fællessang, men med flot musikledsagelse. Som altid fra kl. 10.00.

Kirken er ellers åben for andagtssøgende på hverdage mellem kl. 10.00 og 13.00. Kirkekontorets åbningstid ligger i samme tidsrum. Har man ærinde på kirkekontoret, bedes man indskrænke antallet af deltagere til de personer, hvis ærinde det drejer sig om.

I kirken er der fortsat krav om brug af mundbind. Regler for afspritning og afstand er ligeledes gældende.